Bag kloak-tjek.dk står Klingenberg A/S og Niels Hansen, der har mere end 32 års erfaring i branchen.
Niels har blandt andet opbygget Klingenberg, som han sammen med sin kone, Susanne Hansen, overtog i 2002.
Klingenberg specialiserer sig i kloak- og entreprenørarbejde, hvor vi varetager hele processen i et byggeri – fra første spadestik til sidste beplantning.
I 2022 trådte Niels og Susanne officielt ud af ejerkredsen i Klingenberg og fuldendte dermed et planlagt generationsskifte, mens de fortsat er aktive i både drift og bestyrelse.
Men Niels var langt fra færdig med sit fag og bestemt ikke klar til at sætte punktum for sin passion. I dag tilbyder han certificerede kloakeftersyn, der sikrer tryghed for både købere, sælgere og eksterne rådgivere i forbindelse med bolighandel.
Med afsæt i sine mere end 32 år i branchen har Niels nu også specialiseret sig i den nye frivillige kloakeftersynsordning(KEO) og kan dermed tilbyde kloakeftersyn til kunder på hele Sjælland.
Et kloakeftersyn er med til at gøre det nemmere for boligrådgivere og ejendomsmæglere at sikre en god proces, der giver værdi og tryghed for alle parter i forbindelse med en bolighandel.
Niels er både certificeret i KEO, uddannet inden for TV-inspektion og autoriseret kloakmester, så du er sikker på at få uvildig, grundig og professionel rådgivning.
Du kommer til at arbejde sammen med en autoriseret kloakmester, der har været i branchen i mere end 32 år.
Du får en samarbejdspartner, der brænder for sit fag og derfor holder sig orienteret inden for alt fra nye teknikker til nyt udstyr. Det betyder, du altid får den bedste service.
Vil du give dine kunder ekstra tryghed i forbindelse med fx en bolighandel og samtidig gøre dig til et mere attraktivt valg end dine konkurrenter?
Du er altid velkommen til at tage fat i os til en helt uforpligtende samtale.